Sådan laver du en juleservietring

Servietringe, som du selv har dekoreret, vil med sikkerhed vække opsigt på ethvert julebord. Du kan dekorere dem med glimmerstjerner eller male dem røde og hvide som slikstokke eller bolsjestænger. Med det rette værktøj er du kun få skridt fra et design, der afspejler din personlige stil og henleder opmærksomheden på servietterne på det festlige bord. Glædelig jul allesammen!

Du skal bruge
  • Børste
  • Pincet
  • Papbund
  • Træservietringe (cirka 4 cm i diameter)
  • Hotfix-similisten
  • Prægningspulver og prægningslim
  • Akrylmaling eller spraymaling
L: Længde, B: Bredde, H: Højde, D: Diameter

Så går vi i gang - trin for trin

Trin 1 5
Vælg din yndlingsfarve og spraymal træservietringen

Du starter med at spraye - og brug rigelig maling. Vælg din yndlingsfarve, og giv træservietringen et nyt udseende. Spraymaling sikrer en jævn fordeling af malingen. Lad derefter det hele tørre.

Trin 2 5
Tegn diagonale linjer og påfør prægningslim på hver andet mellemrum

Her kan du se, hvordan en færdig sukkerstok kan se ud. Tegn forsigtigt diagonale linjer med 1-2 cm afstand på servietringen med en blyant. Påfør prægningslimen på hver andet mellemrum med en tynd pensel.

Trin 3 5
Drys prægningspulver på mellemrummene, som du har kommet limen på

Kom nu prægningspulver på mellemrummene, som du har kommet limen på. Løst pulver kan fjernes med en ren pensel.

Trin 4 5
Varm derefter pulveret op med Dremel® Versatip indtil det bliver flydende

Varm derefter pulveret op med Dremel® VersaTips varmluftsdyse, indtil det bliver flydende. Når det er kølet af, klæber det sikkert og godt fast til ringen.

Trin 5 5
Vær kreativ med Hotfix-similistenene eller pyrografi
Vær kreativ med Hotfix-similistenene eller pyrografi

Dremel kreativt tip: Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan servietringene kan komme til at se ud. Hvis du foretrækker glimmer, kan du anbringe Hotfix-similistenene, hvor du ønsker på ringen med pincetten og fastgøre dem præcist med Dremel® VersaTip og loddespidsen. Den opvarmer limen på bagsiden af stenene, indtil de sidder sikkert fast til træringen. Kreative prægningsmønstre på træet er et alternativ til similisten og glimmer og kan også laves med Dremel® VersaTip-forsatsen til prægning.