Lav dine egne fyrfadsstager
- SværhedsgradEasy
Indledning
Skab hygge i dit hjem med disse smukke fyrfadsstager. Gør dine fyrfadsstager unikke, og nyd synet af stearinlysenes skær igennem dit eget personlige motiv. Lav perfekte gaver til venner og familie året rundt med Dremel 3000.
Så går vi i gang - trin for trin
Videovejledning
Vælg et motiv
Udskriv et motiv, du vil bruge som skabelon, og klip det ud i den ønskede størrelse.
Fastgør skabelonen
Anbring skabelonen på det ønskede sted. Sæt den herefter fast på fyrfadsstagen med tape.
Overfør motivet
Det er nemt at overføre motivet fra skabelonen til porcelænet med acetone. Væd et stykke køkkenrulle med acetone. Gnid skabelonen med acetone. Tryk godt til for at sikre, at motivet bliver overført.
Tip: Brug sikkerhedshandsker, og fjern alt, hvad der er brændbart.
Tjek overføringen
Nu kan du fjerne skabelonen og se, om hele motivet er blevet overført. Farven bliver ikke siddende på porcelænet permanent, så pas på, du ikke tværer motivet ud.
Tjek overføringen
For at motivet ikke skal blive tværet ud, mens du arbejder, er det bedst at tegne det op med en permanent marker.
Klargør værktøjet
Hullerne skal bores med et glasbor (662) . Monter glasboret i multiborepatronen (4486) på din Dremel 7750 .
Boring
Det første, du skal gøre, når du borer i keramik og porcelæn, er at trænge igennem porcelænet. Anbring værktøjet i en 45-graders vinkel, og begynd at bore. Dryp først lidt vand på det sted, der skal bores. Ellers kan værktøjet blive overophedet. Bor, indtil boret har fået fat.
Boring, fortsat
Hold nu boret lodret. Tilføj igen en dråbe vand. Bor, indtil vandet er væk, og tilføj så endnu en dråbe. Bliv ved med at tilføje vand, indtil der er hul hele vejen igennem, så boret ikke overophedes.
Fræs
Med diamantstifter på 2 mm (7103) og 4,4 mm (7105) kan du nu færdiggøre motivet. Bor halvvejs igennem porcelænet, og pas på ikke at lave hul helt igennem.
Bemærk: Husk stadig at dryppe med vand, før du borer, så du undgår overophedning. Ellers kan fræserboret let gå i stykker.
Rens
Når du er færdig med motivet, kan du fjerne eventuelle tuschrester med acetone. Fjern også eventuelt borestøv med vand.
Færdig!
Nu mangler du kun fyrfadslys – og så er dine smukke fyrfadsstager klar til brug!